Bølgeenergi

Bølge energi bøjer er en af de nyeste skud på GreenScan's produkt portefølje. Vor samarbejdspartnere er dog de mest erfarne på feltet og har næsten 20 års erfaring og viden på området.
Det er for de fleste svært at forestille sig at den største natur resurse, bølgerne skulle fortsætte med at ligge ubenyttet hen. Derfor har vi satset på små overskuelige anlæg fra 0,5 - 6,0 kW stykket. Disse kan naturligvis kobles sammen til større anlæg, men vigtigst for os er at vi udbyder teknologi som virker og bliver ved med at virke.
Se afsnit om bølgernes kræfter >>>>>

Blæser det, dannes der bølger. Friktionen mellem de luftmasser, der bevæger sig henover havoverfladen og vandet, sætter vandet i bevægelse og skaber små bølger. Disse kaldes for kapillarbølger. I takt med at overfladen bliver mere og mere påvirket af vinden, får den mere fat i vandet. På den side af bølgen, der rammes af vinden, opstår et større tryk end på læsiden. Vinden overfører energi til vandet og danner bølger. Denne kraft udnytter vore bølgebøjer og dette sker effektivt med bølgehøjder på kun 1 meter. Rigtigt placeret kan en bøje producere effektivt op til 8.000 timer om året. Bøjerne tåler storme da de kan dykke ned under vandet og stå som "siv i vinden" samtidigt med at de producerer videre ind til stormen har lagt sig og normal billedet er genoprettet. Det har været vigtigt at finde en løsning hvormed bøjerne kan monteres hurtigt og effektivt og med let tilgængelig teknologi. I langt de fleste tilfælde kan vi nøjes med at bore et sandanker fast i havbunden og derpå montere vire til bøjens ankre punkt, i visse tilfælde hvor havbunden ikke er sandet kan benyttes betonklods løsninger. Herefter trækkes kabel ind til land hvor inverteren placeres hvorpå anlægget er klar til at gå "on grid". I andre tilfælde skal energien bruges på havet til f.eks. havdambrug eller andet.

FAKTA: Der er 3 gange så stor energi i bølge energi som der er i vind energi pr. m2 installeret flade. Vore bølge energi bøjer spolerer ikke udsigten. Besøg producentens hjemmeside >>>> Bølge bøjer er produceret af RESEN ENERGY under Patent no. US7,444,810 B2, PCT 08754372.4 and other World Wide patents

Bølgeenergi er den største kraft overførsel naturen giver os mennesker til at udnytte.
Tænk på et kæmpe container skib der løftes op af bølgerne, mange hundrede tusinde tons der bevæger sig op og ned i havet.
Mange tror at bølgerne transporterer vandet ind til kysten, men det er faktisk kun kræfterne der overføres. Vandet i havet bliver på næsten samme sted og bevæger sig i cirkler.
Dette er grunden til at vore bølge energi bøjer ikke trækkes langt væk fra deres ankerpladser, men bliver på deres position og arbejder videre, igen og igen, dag efter dag, år efter år.
Ind til videre har ingen fremstillet eller solgt en kommerciel bølge energi bøje, men med denne teknologi blev det muligt og den kan købes her og nu i dag hos GREENSCAN. Vi står også for installation og efterfølgende service.


 Kontakt vores bølge energi specialist >>>>

Solceller, Tynnfilm CIGS teknologi

Kilde: Wikipedia, den frie encyklopedi

En solcelle

En solcelle omdanner solenergi direkte til elektrisk energi ved hjelp av fotovoltaisk effekt. Den elektriske energien kan brukes direkte i et elektrisk apparat, den kan lagres i batterier eller transporteres til en forbruker via strømnettet. Solceller skiller seg dermed fra termiske solfangere, som tar opp energi fra sola i form av varme.
Vanligvis lages solceller av et materiale som er en halvleder, typisk krystallinsk silisium (multikrystallinsk eller monokrystallinsk). Noen alternativer er tynnfilm solceller som CdTe (Kadmium-Tellurid), CIGS (av engelsk Copper indium gallium selenide – Kobber indium gallium selenid), CuInSe₂ (Kobber Indium diselenid) eller amorft silisium. I tillegg finnes elektrokjemiske solceller, de såkalte Grätzelceller, hvor et fargestoff i kombinasjon med en halvleder omformer solenergien. Videre forskes det mye på hvordan solceller kan forbedres ved hjelp av nanoteknologi.

Innhold

• 1 Produksjon
• 2 Virkningsgrad
• 3 Virkemåte
• 4 Solcelleindustri i Norge
• 5 Se også
• 6 Eksterne lenker

Produksjon

Produksjonsprosessen for tradisjonelle multikrystallinske solceller av silisium starter med kvarts som renses til såkalt solcellekvalitet (eng. SOG-Si), dvs. Si>99,9999%. I dag skjer dette ved den såkalte Siemensprosessen hvor materialet fordampes til gass før det renses, en prosess som krever mye energi. Det rene halvledermaterialet blir deretter støpt om til såkalte ingots (ca. 1,5m x 1,5m x 0,4m) som igjen skjæres opp i blokker (0,156m x 0,156m x 0,3m). Ved hjelp av trådsager sages blokkene opp i tynne skiver, såkalte wafere, hver med tykkelse lik ca. 0,2mm. Waferne er grå av farge med tydelig kornstruktur (ligner på et puslespill) men blir etterhvert blå (eller blå-lilla) som følge av tykkelsen på antirefleksbelegget som påføres etter at materialet er teksturert og dopet. Til slutt brennes kontakter av sølv gjennom antirefleksbelegget og cellen kan sammenmonteres med flere andre i et panel.
Det mest vanlige alternativet til multikrystallinske solceller er monokrystallinske celler. Ved fremstilling trekkes en enkrystall i steden for å støpe en multikrystallinsk ingot. Etter saging gir dette celler med samme blåfarge som de multikrystallinske cellene, men solceller laget fra enkrystaller kan enkelt gjenkjennes ved at cellene blir åttekantede i steden for firkantet. Dessuten er kornstrukturen borte slik at en celle har samme farge over hele cellen.
Solceller av andre typer kan ha andre farger, f.eks. er solceller av CdTe sorte.

Virkningsgrad

Oppgitte virkningsgrader på solceller, dvs. hvor mye av den innkommende energien som omdannes til strøm, bedres gradvis som følge av forskningsinnsatsen på området. Noen typiske tall for kommersielle solceller kan likevel være ca. 16% for multikrystallinsk silisium, monokrystallinske celler leverer typisk 18%, CIGS celler leverer ca. 10%, CdTe ca. 8% og Grätzelceller omtrent 10%. Teoretisk maksimal virkningsgrad er 87% med forsterket lys og annen oppbygging av cellestrukturen, mens solceller med dagens struktur (som beskrevet på denne siden) har en øvre effektivitetsgrense lik 31%.

Virkemåte

Solceller produserer elektrisitet ved hjelp av fotovoltaisk effekt. I solcellen blir elektroner som midlertidig er kommet i en høyere energitilstand etter å ha blitt truffet av et foton (såkalte "frie" elektroner) tvunget ut i en ytre elektrisk krets hvor denne energien avgis, før elektronene igjen returnerer til cellematerialet. Men for at de frie elektronene skal tvinges ut i den ytre elektriske kretsen må det finnes en p/n-overgang inne i selve materialet som innebærer at et elektrisk felt adskiller elektronene fra sine vanlige posisjoner. I praksis gjøres dette ved å dope materialet, dvs. at den ene siden av waferen påføres bor (som har ett elektron mindre i ytterste elektronbane) og den andre siden fosfor (som har et elektron mer). Under en oppvarmingsprosess vil de nye atomene diffundere inn i materialet slik at p-type silisium oppstår på bor-siden mens n-type silisium oppstår på fosfor-siden. Frie elektroner blir nå flyttet mot kontaktene på overflaten og waferen er blitt en solcelle.
Elektronvandringen lager en elektrisk strømkrets. En celle leverer ca. 0,48 volt. For å få en praktisk nyttbar ytelse fra solceller, er det vanlig å seriekoble dem i et solcellepanel slik at spenningen tilpasses et likestrømsanlegg på 12 volt.
Solceller brukes på mange områder. De har vanligvis blitt brukt der elektrisitet fra strømnettet ikke er tilgjengelig, slik som i avsidesliggende strøk, satellitter, håndholdte kalkulatorer, sambandsutstyr og så videre. På grunn av økende behov for energi har denne fornybare energikilden fått stor betydning i enkelte land som et tillegg til olje.

Solcelleindustri i Norge

REC Silicon, tidligere Renewable Energy Corporation, med hovedkontor i Sandvika har silisiumproduksjon i Butte og Moses Lake i USA, mens REC Solar har solcelle- og modulproduksjon i Singapore. RECs waferproduksjonen i Norge ble slått konkurs i august 2012. Andre viktig norske aktører innen solcellebransjen er Elkem Solar (Kristiansand) og Norsun (Årdal).

Se også

• Solfanger
• Solkraft
• Solinnstråling

Eksterne lenker

• Norsk Solenergiforening
• fornybar.no
• Norsk hjemmeside om solenergi
• NorSun – produsent
• Solarbuzz – forskning- og konsulentbedrift (en)
• Solartechnik Prüfung Forschung - Sveitsisk solinstitutt (de) (en) (fr) (es) (it)
• Greenscan -Nordeuropas største innen fornybar energi 
• Sol og Vind -miljøportalen for fornybar energi, bygg og design 

Greenscan Norway fornybar energi

DET NORDLIGE EUROPAS MEST INNOVATIVE FIRMA I FORNYBAR ENERGI

GreenScan er leverandør af vedvarende energi til hele Skandinavien og markedsfører de mest innovative løsninger inden for el produktion og har som sit hoved virkefelt specialiseret sig i CIGS solceller og montagesystemer til solceller af alle typer.

Vort unikke montagesystem til solceller betyder stærkere løsninger tilpasset det Skandinaviske klima og kortere montagetid.

Vore solcelle produkter giver større frihed til placering og højere virkningsgrad i de skandinaviske lysforhold.

Med i produktpakken er også bølge energi som med simple montagemetoder og minimal investering lader kunden udnytte verdens kraftigste natur ressource, havet, til el produktion hurtigt og effektivt.
I produkt porteføljen er vindenergi med speciale i vertikal vindmøller en del af firmaets strategi om at bringe energiproduktion tættere på forbrugeren.

Produktlinjen omfatter ligeledes invertere til alle formål, designet i Skandinavien
Samtidigt besidder firmaet avanceret specialviden inden for kuldebrosfrie konstruktioner til byggeri og forhandler byggesystemer designet for sådanne.

Vores uddannelses afdeling forestår uddannelse af montører inden for solceller, invertere og bølgebøjer.

www.greenscan.no